Projekt Behovsvurdering i den afklarende samtale

Projekt Behovsvurdering i den afklarende samtale

Efter National Diabetes Plan har Sundhedsstyrelsen udbudt en pulje, hvor formålet er at give kommuner mulighed for at afprøve Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til at styrke behovsvurderingen i rehabilitering.

Udover Svendborg har 4 andre kommuner også fået midler (Ringsted, Aalborg, Frederikssund og Greve).

Kommunerne vil i projektet indsamle data vedrørende deres erfaringer med afprøvningen, som skal medvirke til at udvikle kvaliteten i selve behovsvurderingen.

Projektet, som løber fra d. 1.11.19 til d. 1.5.21 er forankret i Sundhedshus Svendborg i et samarbejde med Langeland Kommune.

Målet med projektet er i projektperioden at udvikle kvalitet og systematik i behovsvurderingen i den afklarende samtale til borgere med kronisk sygdom i Svendborg og Langeland kommuner.

Langt de fleste borgere starter med en afklarende samtale inden rehabiliteringsforløb i Sundhedshuset.

Aktiviteter i projektet er bl.a.;

  • systematik i den afklarende samtale via strukturerede spørgsmål.
  • Afprøvning af videooptagelse/feedback for personalet for at arbejde med systematik.
  • spørgeskema til borgerne efter den afklarende samtale, der undersøger hvor afklaret borgeren føler sig.
  • udvikling af fælles (mellem borger og Sundhedshus) elektronisk platform.
  • kompetenceløft til personalet ift diabetes

 

Steno Diabetes Center Odense, Syddansk SundhedsInnovation og Region Midt er partnere ind i projektet.