Projekt Hjerterytmerehabilitering

Projekt Hjerterytmerehabilitering

Hjerterytmeforstyrrelser i hjertets forkamre (atrieflimren) er en af de hyppigste hjertesygdomme i Danmark.

Undersøgelser viser, at psykiske faktorer ikke alene kan forværre fysiske symptomer, men også udløse anfald af forkammerflimren.

Projektet i Svendborg havde derfor et fokus på at supplere den medicinske behandling med et tilbud rettet mod livskavlitet, herunder oplevelsen af uro, og dermed mindske risikoen for angst og depression.

En afprøvning i projektsammenhæng blev gennemført i hele 2019. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Kardioligisk Afdeling på OUH Svendborg, Almen Praksis i Svendborg Kommune, Hjerteforeningen, Efarne patienter og pårørende samt Sundhedshus Svendborg.

Projektet har væet støtte af SATS-uljemidler fra Sundhedsstyrrelsen, og er en viderudvikling af kommunens nuværende hjerterehabiliteringstilbud til at inkluderer borgere med atrieflimren. Der har været særligt fokus i projektet på udvikling af en model for samarbejde og koordinering mellem sygehus og kommune med forkus på social ulighed i sundhed samt screeening, opsporing og håndtering af psykologiske aspekter af sygdommen.

I evalueringsrapporten er erfaringer med de forskellige tiltag samlet generelt og med ekstra fokus på de ovenstående to områder.

For samarbejde og koordinering er der vægtet en udvikling af en oplevelse af genkendelighed og aftaler mellem sektorerne for både deltagere og tværsektorielle fagpersoner. Der har i den forbindelse været anvendt et gennemgående stratificeringsredskab, hvor dokumenterede kendetegn for mennesker med behov for ekstra støtte i kontakten med sundhedssystemet og i særdeleshed omkring hjerterehabilitering har været afsæt. 

Psykologiske aspekter og livskvalitet er i projektet opsporet og fulgt via screeningsredskabet HADS, the Hospital Anxiety and Depressions Scale, og livskvalitetsmålingsredskabet HeartQol. HADS er dels anvendt til at opspore indikatorer på svær angst og depression med henblik på henvisning til almen praksis samt til registrering af forekomst af angst og derpession for målgruppen.  Desuden for gruppen med svag til moderat angst og depression, hvor resultatet af spørgskemaet er anvendt til at rette samtalerne med den enkeltes udfordringer, og den efterfølgende fælles læring mellem fagpersoner med samme forkus.

Deltagerene i afprøvningen blev henvist fra Svendborg Sygehus til Sundhedshus Svendborg. Et inklusionskriterie lød her, at deltageren skulle opleve symptomer under atrieflimren, så som påvirkning af daglige aktiviteter eller bekymringer.

I Sundhedshus Svendborg fik deltageren ud fra individueller behov tilbudt afklaring, koordinering og coachende samtaler samt træning, medicinsk yoga, sygdomsforståelse og -mestring samt værktøjer til at imødegå angst og depression. Herudover muligheden for at indgå i Sundhedshusets tilbud rette mod rygestop, alkoholbehandling og kostundervisning/kostforløb, hvis dette var relevant  for deltageren.

Beskrivelsen af målgruppen og resultaterne af afprøvningen findes i vedlagte rapport under bilag nederst på siden.