Mindfulness

Mindfulness

Mindfulnessforløb under Mit Liv

På mindfulnessforløbet får du mulighed for at øve dig i at være mere tilstede i nuet, til at lære at være med alt det, som er – også når livet er svært.

Mindfulnesstræning kan hjælpe til at holde fokus på nutiden og arbejde bl.a. med de tanker, der opstår. I første omgang handler mindfulness ikke om at ændre tankerne, men at registrere og acceptere, at de er der. Herefter kan vi arbejde med, hvordan vi forholder os til dem på en mere anerkendende måde.

En mindfulness praksis kan forøge vores livsglæde og mindske stress.

Forløbet veksler mellem guidede meditationer både siddende og liggende, oplæg, lette yogabevægelser og refleksion i gruppen.

Forløbet strækker sig over otte uger med én ugentlig mødegang á to timers varighed i en gruppe på max. 10 deltagere. Deltagerne har enten kræft, hjertesygdom, KOL eller diabetes.