Rygestop APP
Rygestop APP
Har du lyst til at kvitte smøgerne ?
Bor du i Svendborg Kommune, har du mulighed for at deltage i et rygestopforløb på din telefon, lige når det passer dig.
Rygestopforløbet foregår på appen Mit Liv - Min Sundhed, som du kan hente via din telefon.
Rygestopforløbet henvender sig for eksempel til dig:
- Der har små børn og derfor har svært ved at komme ud af huset efter arbejdstid
- Der er erhvervsaktiv, og som derfor ikke kan deltage i fysiske rygestopforløb i Sundhedshuset
- Der tidligere er stoppet med at ryge og har brug for en genopfriskning
- Der har svært ved at transportere dig til Sundhedshuset
- Der ønsker at klare rygestoppet selv
Sideløbende med rygestopforløbet kan du modtage tre telefoniske samtaler med en rygestoprådgiver.
Hvis du er interesseret i at vide mere om det digitale rygestopforløb, er du velkommen til at kontakte Sundhedshuset på telefon 6223 4025